Halsnæs

Unge mellem 13-18 år fra Halsnæs Kommune har mulighed for at deltage i Frederikssund Brandkadetter indtil der er mulighed for at oprette et selvstændigt hold i Halsnæs. Der er indgået aftale mellem Unge- og Kulturcenteret (UKC) i Halsnæs, Frederikssund Ungdomsskole og Frederiksborg Brand & Redning.

Undervisningen foregår i Frederikssund og de unge fra Halsnæs bliver hentet og bragt fra UKC til brandstationen i Frederikssund.

Frederikssund Brandkadetter har en fast instruktør tilknyttet, der assisteres af tidligere juniorer, som nu er grunduddannede og indgår som instruktørassistenter.

Kursets sigte er at give de unge sunde interesser, styrke deres selvværd, tilbyde dem noget fornuftigt at tage sig til i deres fritid og er en socialiseringsproces, der bygger på brandfolkenes kodeks.

Juniorbrandkorpset oprettes en gang om året og varer fra september til maj måned med en ugentlig undervisningsgang og en afsluttende opvisning med familie og direktøren fra Frederiksborg Brand & Redning.

Kontakt
Frederiksborg Brand & Redning
Tlf: 47 37 61 00