Kadetterne skal stille sig i en cirkel. En kadet skal sige sit navn og så lave en bevægelse, som vedkommende selv vælger. Det kan være et hop, to klap, to knæløft etc.
Når den første kadet har sagt sit navn og lavet sin bevægelse, skal personen til venstre for vedkommende gentage navnet og bevægelsen og først derefter sige sit eget navn og lave sin egen bevægelse. Den næste kadet skal så sige de to første navne og lave de tilhørende bevægelser og derefter sit eget. De sidste kadetter skal derfor huske mange navne og lave mange bevægelser.
Efter kadetterne har dannet en cirkel, udvælger instruktøren en kadet, som skal starte.
"Du må gerne starte med at sige dit navn og lave en bevægelse, som kan være hvad som helst. Derefter skal den næste person, som står til venstre, gentage dit navn og bevægelsen. Denne person skal også sige sit navn og lave en ny bevægelse."
"Den tredje person, som står i rækken, skal derefter gentage den første kadets navn og bevægelse samt den anden kadets navn og bevægelse – og sådan fortsætter I, indtil alle har været igennem."