Blindefirkant

Under 10 år
11 - 14 år
Over 14 år
Op til 6 personer
7 - 12 personer
Maks. 15 minutter
Inde
Ingen af delene
Formål med aktivitet
Brug kroppen
Samarbejde
Kommunikation
Materialer I skal bruge
Reb
Stopur
Bind til øjnene
Sådan gør du dig klar til aktiviteten
Gruppen bliver gjort blinde med et bind for øjnene og kan færdes inden for et afmærket område (afmærket i hoftehøjde).
Beskrivelse af aktivitet
Kadetterne skal have bind for øjenen og har til opgave at finde et tov (ca 20 m) og lave et kvadrat.

Derefter lægger instruktøren et reb (15 -20 m afhængig af gruppestørrelse) og beder gruppen finde rebet. Når alle har fat i rebet, skal de holde fast i rebet. men kan flytte sig langs rebet. De skal nu danne et kvadrat med rebet. Der skal tages tid.

Instruktørobservationer:
Hvordan reagerer gruppen på opgaven?
Er der nogen, der trives dårligt med at være blinde?
Gør det noget ved deres kommunikation, at de er blinde? Hvordan opnår de en metode til løsning af opgaven?
Instruktioner du skal give deltagerne
"Der ligger et reb, som I skal finde. Når I har gjort det, så skal I danne et kvadrat med rebet."

"Opgaven er på tid."

Når gruppen er færdig, kan man tage en snak med kadetterne om øvelsen, fx:
"Hvordan reagerede I på denne opgave?
Hvordan var jeres kommunikation?
Hvordan var rollefordelingen?
Hvem tog lederskab eller anvar?
Hvad var svært?
Hvad lykkedes godt?
Kan I lære noget af denne opgave?"
Hvad du skal passe på
De unge kan slå sig, så sørg for, at området er afmærket i hoftehøjde.
Variation
Der kan laves andre figurer, trekant. cirkel, firkant med diagonalkryds ol.

Sæt evt. et videokamera til at filme forløbet, så gruppen kan se, hvad der skete efter udførelsen.