Shootout

Under 10 år
11 - 14 år
Over 14 år
7 - 12 personer
Over 12 personer
Maks. 15 minutter
Inde
Ingen af delene
Formål med aktivitet
Brug kroppen
Have det sjovt
Nulstilling mellem to aktiviteter
Materialer I skal bruge
Rigeligt med gulvplads
Sådan gør du dig klar til aktiviteten
Alle stiller sig i en rundkreds.
Beskrivelse af aktivitet
Instruktøren stiller sig i midten som om instruktørens hænder er pistoler. Instruktøren kigger rundt i cirklen med ’pistolerne’ nede ved hoften klar til at trække. Hurtigt og uden varsel trækker instruktøren 'pistolerne' og skyder mod en person i cirklen. Man skal sige ”Bang” ved skud.

Den, der skydes på, skal nu bukke sig lynhurtigt, og de to på hver side trækker deres pistol og skyder mod hinanden (de siger ”Bang”). Hvis personen I midten ikke har nået at dukke sig, inden de to på siden skyder, har han/hun tabt. Ellers er taberen den af de to på siden, der skyder langsomst. Taberen kan enten afløse instruktøren i midten eller udgå af legen.

Hvis folk udgår, så lav en afsluttende duel mellem de to sidste. De stiller sig med ryggen mod hinanden med deres pistoler klar. Du siger, at de skal gå et skridt, hver gang du siger et tal, og at de først må skyde, når du siger et tal, som er deleligt med 7 (eller et andet tal). Det kan fx være ”3-32-13-28 (BANG!!).
Instruktioner du skal give deltagerne
"Vi er lige nu alle cowboys med pistoler, som er vores hænder, nede i lommerne. Jeg starter med at 'skyde' på en person. Den person skal så skynde sig at dukke sig, mens de to personer ved siden af skal 'skyde' mod hinanden. Husk at I skal sige "Bang!", når I skyder."

"Hvis personen i midten ikke når at dukke sig, så taber den person. Hvis han/hun når det, så er taberen den af de to personer, som sidst skyder mod den anden."

Forklar hvad der sker med taberen. Hvis I vælger, at personer udgår af spillet, så forklar også, hvordan duellen foregår.
Hvad du skal passe på
Intet
Variation
Hvis kadetterne er meget unge eller har svært ved matematik, kan man gøre duellen lidt lettere fx kan man sige, at de skal vende sig, når man siger 0, men at de skal tage et skridt ved alle andre tal.

Dramatiske dødsscener øger underholdningsværdien, så det kan man indføre som krav i legen.