Svuisj-spoing

Under 10 år
11 - 14 år
Over 14 år
7 - 12 personer
Over 12 personer
Maks. 15 minutter
Inde
Ingen af delene
Formål med aktivitet
Have det sjovt
Nulstilling mellem to aktiviteter
Materialer I skal bruge
Ingen
Sådan gør du dig klar til aktiviteten
Alle stiller sig i en rundkreds.
Beskrivelse af aktivitet
Instruktøren starter med at lave et pendulsving med armene mod personen til højre for én og siger "Svuisj". Personen til højre sender beskeden videre til den næste, som sender den videre, indtil den er kommet hele cirklen rundt. Send "Svuisj" rundt et par gange, indtil I er sikre på, at alle har forstået det.

Nu indfører instruktøren næste niveau, som er et "Spoing". Et "Spoing" får "Svuisj" til at skifte retning. Et "spoing" laves ved, at man rækker hånden op, som om man ville sige "stop". "Svuisj" skifter nu retning.

Når I har styr på det, kan I indføre et "Bang". Med et "bang" kan man sende beskeden tværs over cirklen. Man kan ikke bruge et "Bang" på personer ved siden af én, da man her skal bruge "Svuisj" eller "Spoing". Et "bang" laves ved, at man sigter med en finger på en person på den anden side af cirklen og siger "bang". Et "bang" kan kun sendes, når man modtager et "Svuisj" eller "Spoing".

Fortsæt i nogle får minutter, eller lad folk gå ud efterhånden, som de laver fejl.
Instruktioner du skal give deltagerne
"Næste leg går ud på, at vi sender beskeder rund til hinanden. Jeg starter med at lave et sving med armene mod personen til højre for mig og siger "Svuisj". Denne person skal nu sende beskeden videre til den næste osv."

Nu vil jeg gerne indføre et "Spoing". Et "Spoing" får "Svuisj" til at skifte retning. Et "spoing" laves ved, at man rækker hånden op, som et tegn på stop."

"Nu er det tid til at indføre et "Bang". Med et "bang" kan man sende beskeden tværs over cirklen. Et "bang" laves ved, at man sigter med en finger på en person på den anden side af cirklen og siger "bang". Et "bang" kan kun sendes, når man modtager et "Svuisj" eller "Spoing"."
Hvad du skal passe på
Intet
Variation
Hvis kadetterne er rigtig skrappe, kan man have flere "Svuisjer" kørende på samme tid eller sige, at man bytter plads, med den man "Bang´er".

Man kan også indføre nye muligheder, fx et "Zak", som betyder, at beskeden springer en person over, eller at man kan dukke sig, når man modtager et "Svuisj" eller "Spoing", så beskeden ryger videre til næste person i rækken.