beredskabsforbundets stævne

Kom til næste BF LANDSstævne i september 2020

På sidste Landsstævne var vi 160 brandkadetter og instruktører samlet for at konkurrere mod hinanden. På Unge i Beredskabets sommertræf i sommers var vi 276 deltagere samlet. Nu er det igen tid til at tilmelde sig til Beredskabsforbundets Landsstævne, og mon ikke vi kan samle flere end de 276 i sommers? Det tror vi på! 

Kom og gense gamle venner eller få nye, når frivillige brandfolk og brandkadetter fra hele landet mødes til Landsstævnet d. 11.-13. september 2020 på Herstedvester skole, som ligger på Herstedvestervej 44, 2620 i Albertslund. 

Det bliver en weekend med fokus på sammenhold, fællesskab og konkurrenceånd, hvor kadetter skal dyste mod hinanden i alt fra førstehjælp, slangeudlægning og knob og stik. Hvis I er rigtige seje, så deltag også i kombi-konkurrencerne, hvor I OG jeres instruktører dyster på samme hold mod andre hold. 

Vi afslutter aftenen med musik og et brag af en fest – kun for jer unge.

Skynd jer at melde jer til – måske bliver det jer, som løber med guldet og førstehjælpen. 

Tilmelding

Din leder kan tilmelde dit korps via www.bfs.nemtilmeld.dk, og kontaktpersonen vil modtage alt praktisk information samt information om betaling.

Foreløbig tilmelding kan ske frem til den 1. april 2020

Bindende tilmelding kan ske frem til den 1. juni 2020.

OBS! Ved tilmelding til stævnet accepterer du vores privatlivspolitik. Du kan læse den her

Forvirret? 

Hvis du har spørgsmål til stævnet, så kan du henvende dig til staevne@bfrh.dk.

Du kan også læse mere om stævnet i nedenstående brochure.