Aarhus

Østjyllands Brandvæsen Juniorbrandkorps henvender sig til unge i Aarhus-området og dets nabokommuner. Både til piger og drenge, der gerne vil have en anderledes og spændende fritidsinteresse.

Gennem teoretisk og praktisk undervisning vil du lære om brand, redning, førstehjælp, natur- og miljøbeskyttelse, samt en lang række sociale kompetencer og færdigheder.

Østjyllands Brandvæsen Juniorbrandkorps (tidligere Aarhus-Lystrup Juniorbrandkorps) startede den 31. august 1995, og er for unge mellem 11-17 år. FireKids´ene startede op i 2016 og er for børn mellem 6 og 10 år.

Vi er en del af frivilligenheden i Østjyllands Brandvæsen.

Vores instruktører er bl.a. tilknyttet de frivillige hhv. deltidsberedskabet ved Østjyllands Brandvæsen eller hos Beredskabsstyrelsen. De arbejder alle ulønnet og indbringer også deres civile kompetencer (pædagogisk ass., håndværker, sygeplejersker, m.m.).

Vi mødes hver torsdag aften (undtaget skoleferie) til øvelser og fællesskab:

  • FireKids 6-10 år: kl. 17-18 (i øjeblikket pauseret, ved tilstrækkelig interesse, startes et nyt hold op)
  • Juniorer 11-17 år:  kl. 18.30-20.30

Juniorbrandkorpset har i dag ca. 15 aktive medlemmer, men vi mangler DIG!

Hvis det lyder som noget for dig, er du så hjertelig velkommen at kontakte os og/eller at kigge forbi en torsdag aften!

Ses vi?

 

Kontakt
Østjyllands Brandvæsen Juniorbrandkorps
Tlf: 42 42 76 92
Mail: ostbv-juniorbrandkorps@online.ms
Facebook: https://www.facebook.com/OSTBVjunior