GUI

skal du med

Spørgsmålstegn1

Er du uddannet brandkadet og mellem 17-20 år? Og drømmer du om at tage Grunduddannelsen Indsats (GUI)?

Så kan du nu få GUI-uddannelsen gennem Unge i Beredskabet!

Her får du masser af action, fede øvelser og hands-on erfaring, der bygger videre på alt det, du allerede kan. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter hinanden – og hvor du virkelig kan rykke dine skills.

Lyder det som noget for dig? Så læs med her på siden.  

Praktisk info

information

OBS! Vær opmærksom på, at vi ikke dækker dine transportudgifter til og fra uddannelsen

Om uddannelsen

om uddannnelsen 2

Grunduddannelse Indsats (GUI) er den første uddannelse, du skal igennem for at blive brandmand. Her får du de grundlæggende færdigheder, du skal bruge for at kunne hjælpe til på et skadested under ledelse af en holdleder.

Uddannelsen varer 74 timer og består af både teori og masser af praktiske øvelser. Du lærer bl.a. om brandkemi, skadestedslære, redning, arbejdsmiljø, kommunikation (SINE), arbejde i højden, frigørelse ved trafikulykker og håndtering af farlige stoffer (CBRNE).

Undervisningen er praksisnær, aktiv og hands-on – og du bliver gradvist trænet i at arbejde sikkert, samarbejde som et hold og bruge udstyret rigtigt.

Når du har gennemført GUI, er du klar til næste skridt i brandmandsuddannelsen: Funktionsuddannelse Indsats (denne udbydes ikke af UiB). 

 

GUI’en skal vedligeholdes med 12 årlige øvelser – dette står dit beredskab for. 

Krav

Krav

* Ring til os hvis du er i tvivl om, hvorvidt en ung skal med eller falder udenfor aldersspændet.
**Hvis du må afbryde uddannelsen undervejs, skal du gennemføre hele uddannelsen forfra for at bestå.

Det opnår du

om uddannelsen1

Førstehjælpsbevis

Krav

For at deltage på GUI’en skal du have et gyldigt 12-timers førstehjælpsbevis “Førstehjælp med særligt ansvar”. Beviset er gyldigt i  24 måneder.

Har du taget UngBehandler uddannelsen, har du allerede beviset.

OPGRADERING FRA 4 TIL 12 TIMER
Har du kun 4-timers beviset “Førstehjælp ved hjertestop”?

Vi tilbyder en gratis én-dags opgraderingsuddannelse, hvor du får 12-timers beviset. Uddannelsen afholdes på Åsumvej 35, 5240 Odense NØ (Beredskab Fyn).

Du kan tilmelde dig samtidig med GUI-tilmeldingen.

  • Lørdag den 18. april 2026 kl. 9-18 (forbeholdt dem, der skal på sommerholdet)
  • Lørdag den 15. august 2026 kl. 9-18

Kan du ikke deltage en af ovenstående dage, skal du selv skaffe et gyldigt 12-timers bevis. Det skal du selv betale for. 

INDSENDELSE AF BEVIS
Dit 12-timers bevis skal sendes til os senest 1 måned før uddannelsesstart.
Beviset skal være gyldigt ved opstart af GUI’en. Vi accepterer kun beviser udstedt efter Dansk Førstehjælpsråds retningslinjer

Helbredsattest

Inden uddannelsens start skal du og din læge udfylde en helbredsattest, som skal sendes til os. Lægen skriver i attensten om du helbredsmæssigt er egnet til uddannelsen. 

Hvis lægen ikke vurderer dit helbred til at være godt nok, kan du ikke deltage på uddannelsen.

Det koster penge at få lavet en helbredsattest. Det skal du selv betale.

Inden du bestiller tid hos lægen, så undersøg hvad helbredsattesten koster, da den kan variere en del i pris – husk at nævne for lægen, at du selv skal betale. 

Du kan også spørge dit beredskab, om de evt. dækker udgiften til helbredsattesten. 

Du kan finde helbredsattesten her.

OBS! Du skal først få lavet en helbredsattest, når du har fået en plads på uddannelsen. 

Dato og sted

kalender orange

Vi afholder to GUI uddannelser i 2026

Hold 1 (sommerholdet – to uger i sommerferien)

  • Tinglev: 6.-10. juli 2026 
  • Lokation ukendt: 20.-24. juli 2026 

 Hold 2 (efterårsholdet – 1 uge i efterårsferien + en weekend)

  • Tinglev: 10.-17. oktober 2026 
  • Tinglev: 31. oktober – 1. november 2026

overnatning

sted

Tinglev

Beredskabsstyrelsen, Center for Uddannelse.

Adresse: Nørremarken 21, 6360 Tinglev

Indkvarteringen sker i enkeltværelser. Værelserne har enten eget bad eller delebad.

Du kan allerede overnatte fra fredag, du skal dog selv sørge for forplejning.  

tilmelding

tilmeld

Hvis du har lyst til at komme med på GUI’en, så tag en snak med din instruktør om, hvorvidt du er egnet til GUI’en.

Du kan selv tilmelde dig her, og så rækker vi efterfølgende ud til din tovholder, der skal godkende din tilmelding endeligt. 

OBS! Vær opmærksom på, at vi ikke dækker dine transportudgifter til og fra uddannelsen

Frist

deadline2

Der er et begrænset antal pladser, der fordeles efter først-til-mølle princippet.

Sommerholdet: Tilmeldingsfrist den 1. april 2026

Efterårsholdet: Tilmeldingsfrist 15. juni 2026

Ved for få tilmeldinger kan uddannelsen blive aflyst.  

Læs vores Privatlivspolitik, der beskriver hvordan vi behandler og opbevarer oplysninger i forbindelse med tilmelding.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Udfyld formularen nedenfor, for at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du kan blive informeret om udviklingen hos Unge I Beredskabet