Forestil dig, at strømmen går, og der ikke er vand, varme eller mobilsignal. Det lyder som en film – men det kan ske ved kriser eller naturkatastrofer. I sådan en situation har vi brug for nogen, der tager ansvar og hjælper andre.
På UngKrisenavigator-uddannelsen lærer du, hvordan du som brandkadet kan gøre en forskel i dit lokalsamfund, hvis krisen rammer. Gennem praktiske øvelser bliver du klædt på til både at tage vare på dig selv og være en støtte for dem omkring dig.
Er du klar til at træde til, hvis krisen rammer, og andre har brug for hjælp? Så er UngKrisenavigator lige noget for dig!
OBS! Vær opmærksom på, at vi ikke dækker dine transportudgifter til og fra uddannelsen, og vi har heller ikke mulighed for at hente og bringe fra banegården.
UngKrisenavigator er en éndags-uddannelse hvor du lærer, hvordan du kan hjælpe dit lokalsamfund, hvis krisen rammer. Gennem praktiske øvelser får du konkrete færdigheder, du kan bruge i virkeligheden og du bliver klar til at tage ansvar, når det virkelig gælder.
Østdanmark:
Uddannelsen afholdes den 6. september 2025 og er forbeholdt brandkadetter fra Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Afholdes hos Beredskabsstyrelsen Hovedstaden
Adresse: Hedelykken 10, 2640 Hedehusene
Uddannelsen varer fra kl. 8.00 – 18.00
Vestdanmark:
Uddannelsen afholdes to steder er forbeholdt brandkadetter fra Fyn og Jylland.
Den 24. januar 2026 Hos Beredskab & Sikkerhed, Uddannelsescenter Langvang.
Adresse: Langvangen 1. 8930 Randers
Den 31. januar 2026 hos Grænseegnens Ungdomsbrandværn.
Adresse: Gl. Tinglevvej 25B. 6200 Aabenraa – Stubbæk
Uddannelsen varer fra kl. 8.00 – 18.00
Hvis du har lyst til at komme med på uddannelsen, så tag fat i din brandkadetinstruktør, som skal tilmelde dig UngKrisenavigator.
Selvom du er tilmeldt, så kan vi ikke love dig en plads, da der kun er et begrænset antal pladser på holdet. Efter tilmeldingsfristen får du besked på, om du har fået en plads på uddannelsen eller ej.
OBS! Vær opmærksom på, at vi ikke dækker dine transportudgifter til og fra uddannelsen, og vi har heller ikke mulighed for at hente og bringe fra banegården.
Tilmeldingen lukker den 17. november
Ved for få tilmeldinger kan uddannelsen blive aflyst.
Læs vores Privatlivspolitik, der beskriver, hvordan vi behandler og opbevarer oplysninger i forbindelse med tilmelding.