Er du uddannet brandkadet? Og vil du gerne blive klogere på, hvordan man leder andre, hvordan du selv håndterer og agerer i konflikter og øve dig i at tale foran andre? Så er UngLeder uddannelsen noget for dig.
Som UngLeder bliver du klædt på til at agere i rollen som UngLeder/gruppeleder overfor andre brandkadetter. Du opnår også viden og kompetencer til at udvikle dig personligt og får værktøjer, som du fx. kan bruge i skolen.
På uddannelsen underviser Ronny og Jesper, som vil tage dig igennem undervisningen med en kombination af faglighed og gak og løjer. Så det bliver en weekend med en masse undervisning og læring, men der bliver også tid til at hygge med de andre brandkadetter og frivillige instruktører.
Næste UngLeder uddannelse afholdes den:
Overnatning og undervisning foregår på Kolding Ungdomsskole.
Adresse: C.F. Tietgensvej 7C, 6000 Kolding.
Se mere om tidspunkter og transport under praktisk info øverst på siden.
De unge kan selv ansøge om en plads på uddannelsen ved at udfylde tilmeldingsformularen. Herefter kontakter vi korpsets tovholder, som skal bekræfte eller afvise ansøgningen.
Som tovholder eller instruktør har du også mulighed for at foretage tilmeldingen på den unges vegne.
Tilmelding er ikke ensbetydende med optagelse, da der er et begrænset antal pladser på holdet. Efter tilmeldingsfristens udløb vil du modtage besked om, hvorvidt du er blevet tilbudt en plads på uddannelsen.
Tilmeldingsfrist den 22. marts.
Ved for få tilmeldinger kan uddannelsen blive aflyst.
Læs vores Privatlivspolitik, der beskriver, hvordan vi behandler og opbevarer oplysninger i forbindelse med tilmelding.
Vi dækker dine tog- og busbilletter med op til 200 kr. pr. weekend.
Transportrefusionen vil blive udbetalt ca. 14 dage efter uddannelsen er afholdt.
Upload oplysningerne senest 7 dage efter at billetten er brugt.
Klik på knappen for at uploade kontooplysninger og billetter.










Udfyld formularen nedenfor, for at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du kan blive informeret om udviklingen hos Unge I Beredskabet