Førstehjælpsundervisningen sidder på rygraden af 15-årige Mads Andersen, der er brandkadet i Lolland-Falster Brandvæsen. Under en havnetur reddede han en kammerat, der blev dårlig og faldt i vandet.
”Jeg tænkte ikke rigtig over det – jeg gjorde det bare.”
Ordene kommer fra 15-årige Mads Andersen fra Nakskov, der midt i september reagerede uden tøven, da en af hans kammerater blev dårlig under en udflugt og faldt i havnen.
For to et halvt år siden begyndte Mads Andersen som brandkadet i Lolland-Falster Brandvæsen og er siden blevet uddannet både UngLeder og Hjælpeinstruktør. De mange timers praktisk undervisning i førstehjælp og håndtering af ulykker kom ham og ikke mindst hans kammerat til gode, da der var brug for en resolut og effektiv indsats.
”Jeg behøvede slet ikke stoppe op for lige at tænke mig om, for jeg vidste præcis, hvad jeg skulle gøre. Det var en rigtig god følelse. Det eneste, jeg tænkte på, var at hjælpe min kammerat,” siger Mads Andersen.
Fik mere tro på sig selv
Det var nysgerrigheden på beredskabet og ønsket om at lære mere om arbejdet som brandmand, der fik Mads Andersen til at melde sig som brandkadet. Han blev en del af Lolland-Falster Brandvæsens første hold brandkadetter, som startede op tilbage i 2017.
Fra start kunne Mads Andersen mærke, at han var landet på den rette hylde.
”Jeg synes bare, det hele var fedt. Underviserne var dygtige, og alt det, vi lærte, var utrolig spændende. Jeg fandt ud af, at jeg især godt kan lide at røgdykke. Det med, at man ikke helt ved, hvad man kommer ind til – det giver et sug i maven på den gode måde,” siger han.
For Mads Andersen har deltagelsen på brandkadetholdet og sidenhen gennemførelsen af både UngLeder-uddannelsen og hjælpeinstruktøruddannelsen hos Unge i Beredskabet betydet, at han har fået mere selvtillid.
Han er ikke længere nervøs for at skulle tale i store forsamlinger, og han har fået en generel tro på, at han godt kan.
”Jeg er ordblind, og derfor har jeg nok altid været lidt tilbageholdende og ikke haft det særlig godt med at skulle sige noget foran mange mennesker. Sådan har jeg det ikke længere. For noget tid siden stod jeg foran 250 mennesker og fortalte om, hvordan det er at være brandkadet. Jeg tror mere på mig selv nu,” siger han.
Også Mads Andersens mor kan mærke, at der er sket meget med ham de seneste år.
”Mads har gennemgået en meget stor forandring. Før han blev brandkadet, havde han svært ved at tro, der var noget, han var god til. Brandkadetprojektet har fået ham til at indse, at man kan, hvad man vil,” siger Dorte Andersen.
Førstehjælp på rygraden
Og forleden bevidste Mads Andersen til fulde, at man kan, hvad man vil. Som led i sit efterskoleophold på Strynø var han taget ned til havnen sammen med tre kammerater og en underviser.
Pludselig fik den ene kammerat det dårligt og faldt i vandet. Mads Andersen hoppede med det samme i vandet efter kammeraten og fik sammen med en af de andre tilstedeværende hevet kammeraten op på land.
På land ydede Mads Andersen førstehjælp til kammeraten og sørgede for, at der blev ringet efter hjælp. Den nødstedte kammerat blev svøbt i tæpper for at sikre, at han ikke nedkølede yderligere, og da lægehelikopteren landede, fortalte Mads Andersen hændelsesforløbet på fornemmeste vis til lægerne.
”Jeg er rigtig glad for, at jeg har lært, hvordan man skal reagere i sådan en situation. Jeg kan huske, at jeg var meget fokuseret på, at han ikke måtte blive for kold, og derfor sørgede jeg for tæpper – både til ham og til os, som havde været i vandet. Det hele gik meget stærkt, men jeg holdt heldigvis hovedet koldt,” siger Mads Andersen.
Dorte Andersen husker tydeligt, hvordan hun fik at vide, at hendes søn havde reddet en kammerat på efterskolen.
”Mads ringede og fortalte det egentlig lidt i en bisætning. Som om det ikke rigtig var det store, at han havde reddet kammeratens liv. Jeg fortalte ham selvfølgelig, at det var en rigtig stor ting, han havde gjort – men det var vigtigt for ham, at det ikke blev blæst op til, at han var dagens helt store helt. Han synes jo bare, han gjorde det, han skulle,” siger Dorte Andersen.
Verden ligger åben
Selv om Mads Andersen lige nu er på efterskole, forsøger han stadig at holde tæt kontakt til Lolland-Falster Brandvæsen. Når han bliver gammel nok, er det planen, at han skal tage grunduddannelsen som brandmand – og på sigt vil han gerne enten arbejde som brandmand eller ambulanceredder.
”Jeg vil gerne hjælpe andre og synes, jeg er god til det. Derfor kunne jeg godt forestille mig at blive enten brandmand eller ambulanceredder. Allerhelst vil jeg gerne arbejde i specialtjenesten i København. Det er virkelig nogle seje brandmænd, der arbejder der,” siger Mads Andersen.
Dorte Andersen kan ikke lade være med at anbefale brandkadetforløbet til alle, hun møder. Hun understreger, at forløbet har gjort en verden til forskel for hendes søn.
”Jeg har lige pludselig en dreng, der siger: Mor, måske kunne jeg blive astrofysiker? Det har været noget af en øjenåbner for ham at blive en del af et læringsmiljø, der adskiller sig fra skolen, og handler om at være god til noget andet end det boglige. Han har pludselig fået en tro på, at man kan blive lige det, man gerne vil, så længe man arbejder for det,” siger hun og fortsætter:
”Og hvad der måske er endnu bedre, så har han fået et helt unikt fællesskab med andre unge og ikke mindst nogle meget engagerede undervisere. Mads kalder dem sin anden familie – de har noget helt specielt sammen.”
Unge i Beredskabet er støttet af Forsvarsministeriet og VELUX FONDEN.