Instruktørweekend

Er du træt af isolation og online møder? Og savner du at se dine brandkadetinstruktørkollegaer?

Så kom og vær med til vores instruktørweekend, hvor faglighed og socialt samvær vil gå hånd i hånd.

Hele weekenden vil blive faciliteret af ingen mindre end Ronny Højgaard Larsen og Jesper Stenbakken, som flere af jer har mødt på vores BKI og BKI-vedligehold uddannelse.

Programmet for weekenden er faglig teambuilding og styrkelse af netværk.

Et anderledes forår

Vi har måtte kigge hele vores uddannelseskatalog igennem og indset, at vi nok ikke kan samles til BKI allerede i marts måned, og samtidig kan vi høre fra jer rundt omkring, at der er et stort behov for at mødes – både fagligt, men også til inspiration og socialt samvær.

Derfor sker der noget nyt i dette forår; BKI og BKI-vedligehold aflyses og i stedet inviterer vi til en instruktørweekend for ALLE instruktører og samarbejdspartnere herunder boligsociale medarbejdere, ungdomsskolemedarbejdere etc. for at lave et arrangement, som samler og tilgodeser så mange som muligt. Alle kan deltage uanset om man har været på BKI-uddannelsen eller ej.

Man skal være over 18 år for at deltage – det vil sige, at det ikke er et arrangement for UngLedere og Hjælpeinstruktører.

Hvor og hvornår

Instruktørweekenden afholdes i Middelfart i weekenden den 29.-30. maj

Undervisningen foregår på Middelfart Brandstation, Mandal Allé 19, 5500 Middelfart.

Undervisningen starter kl. 9 lørdag og slutter søndag cirka kl. 15.

Overnatning

Overnatningen foregår på Brogaarden, Abelonelundvej 40 Strib, 5500 Middelfart

Indkvarteringen sker i dobbeltværelse med to enkeltsenge og bad medmindre andet tilkøbes.

Ønsker du at komme allerede fredag, så skal overnatning bookes og betales direkte til Brogaarden på tfl. 64 40 17 00

Pris

Deltagerprisen er 500 kr. pr. person inklusiv overnatning og forplejning. 

Ønskes enkeltværelse med delebad (bad deles af to personer): tillæg 300 kr. pr. person ex. moms (først til mølle)

Vigtig info

Ved for få tilmeldinger eller ved et nyt smitteudbrud af Covid-19 kan arrangementet blive aflyst. 

Ved tilmelding til instruktørweekenden accepterer du vores privatlivspolitik. Du kan læse den her

Tilmelding og frist

Tilmeldingsfristen er den 1. maj 2021. 

Tilmeldingen sker ved at udfylde nedenstående formular. Du modtager en e-mail fra Unge i Beredskabet, når din tilmelding er modtaget.