De mange fordele ved et brandkadetkorps kan være svære at få øje på, når hverdagen i beredskaberne byder på sammenlægninger, organisatoriske ændringer og besparelser. Men kigger man efter, så byder et brandkadetkorps på rigtige mange fordele; ikke kun for beredskaberne, men også for civilsamfundet. Her får du fem gode grunde til, hvorfor dit beredskab skal have et brandkadetkorps.
Af Maria W. Karolini, projektchef i Brandkadetter i Danmark
Brandkadetter kan afhjælpe generationsudfordringen
Ofte bliver et brandkadetkorps set som en fritidsaktivitet, men et brandkadetkorps åbner også for en ny mulighed for at rekruttere til egne rækker, og det er en rekrutteringsmulighed med mange fordele. De fleste beredskaber står overfor en generationsudfordring inden for den næste årrække – et generationsskifte, der skal tages alvorligt, ellers bliver manglen på brandmænd endnu større.
Der er brug for, at nye og særligt unge kræfter træder til og bidrager til lokalsamfundets og til beredskabets opgavesikring ved brand og redning. Erfaringer viser, at jo tidligere de unge får tilknytning til beredskabet, jo stærkere en tilknytning får de på lang sigt, og jo større mulighed er der for at præge og forme dem. Når de for eksempel en dag skal til at etablere familieliv, vil det være nemmere at få det indpasset i hverdagslivet, da familien er vant til at leve et omskifteligt liv med vagtordninger og hurtige udkald.
Erfaringerne fra vores brandkadetter viser ligeledes, at jo tidligere de unge får viden om brand og redning, jo mere kompetente er de, når de skal tage grunduddannelsen til brandmand. Beredskaberne i eksempelvis England og USA har netop her øjnet muligheden for, at unge brandkadetter allerede fra 16 års alderen påbegynder uddannelsen til brandmand og deltager i afgrænsede operationelle aktiviteter for at fastholde dem, indtil de bliver myndige og ’fuldblodsbrandmænd’. De 16-årige rekrutteres direkte fra brandkadetkorpsene, hvor de på forhånd har opnået brandmandsfaglig træning eller uddannelse.
Frivillig brandmænd på venteliste
En anden fordel ved et brandkadetkorps er oprustningen af det frivillige beredskab. Frivillighed var engang en almindelighed i befolkningen. Sådan er det ikke længere. Nu laves der kampagner og særlige events for at få flere danskere til at engagere sig i frivillighed. Man lokker med muligheder, uddannelser, fællesskab og meget andet for at tiltrække frivillige hænder – for der er rift om dem og særligt unge frivillige, for de er en mangelvare. Det danske beredskab lider under den manglende interesse for frivilligt arbejde i beredskaberne og står lige nu overfor den udfordring, at der på landsplan mangler 400 deltids- og frivillige brandmænd. Udfordringen kan beredskaberne blandt andet løse ved at etablere lokale brandkadetkorps. Beredskaberne har modsat mange andre frivillige organisationer den unikke fordel, at de kan være med til at rekruttere, uddanne og præge lokale unge allerede i en tidlig alder og derigennem hverve potentielle frivillige brandmænd. Erfaringen fra udlandet, herunder England, viser, at oprettelsen af brandkadetkorps har bidraget mærkbart til, at antallet af frivillige er steget og har endda medført, at lokale beredskaber har brandmænd på venteliste.
Socialt ansvar afføder synergi mellem de unge og de ældre
Et brandkadetkorps fører også andre fordele med sig. Mens de unge brandkadetter går til hånde med opgaver på brandstationen, opstår der synergi mellem de unge og de ældre i fællesskabet. Synergien har en hel særlig kvalitet, når de unge med deres alder og begrænset erfaring i brandmandsverdenen stiller spørgsmål til brandmændenes ageren og faglige viden, samtidig med at de er nysgerrige på, hvordan de selv bliver bedre. Her opstår en undervisningsform, som vi kender som den gamle mesterlærefunktion, hvor brandmændene tager de unge under deres vinger og først viser dem hverdagen i beredskabet for derefter at inkludere dem mere og mere i praksisfællesskabet. De unge opbygger en identitet ved deres perifere deltagelse i beredskabet for langsomt at overgå til det fulde sociale praksisfælleskab. De går fra at være ’de nye’ til ’de indviede’. Netop denne inklusion og åbenhed fra beredskabets side, der opstår under mesterlærefunktionen, er altafgørende for de unges fortsættelse i beredskabet. De unge lærer ikke kun om brandmandsfaglig relateret viden. De lærer om sociale normer, og de lærer at se ud over egne behov. Det er en vigtig evne at lære vores unge mennesker i en tid, hvor samfundet har ændret sig, og hvor vi orienterer os i væsentlig højere grad mod opfyldelse af egne behov end andres eller fællesskabets behov. De unge skal udfordres på deres ’so-me’-anskuelse på livet, og vores erfaringer fra brandkadetuddannelsen viser, at netop brandmændene er gode til at give de unge andre perspektiver på livet.
Lokal synlighed og stolthed
Ud over rekrutteringsmuligheder og synergieffekter popper en fjerde gevinst op. Det er den lokale synlighed og stolthed, som også kan være med til at bibringe beredskabet positiv omtale – ’beredskabet støtter op om de lokale unge’. Ved udbudsrunder eller ved udlicitering af opgaver til konkurrenter, kan beredskabet differentiere sig ved at vise, at de også løser andre samfundsnyttige opgaver, som både er til lokalsamfundet og beredskabets gavn.
Den lokale stolthed kommer på anden vis i spil, når borgmestrene deltager ved de unges dimission og får knipset nogle billeder til den lokale avis, mens der bliver givet hånd og uddelt uddannelsesbeviser, og vores erfaring viser, at brandmændene er stolte over at lede et brandkadetkorps, hvor de er med til at forme unge mennesker i en positiv retning. De unge modnes – ikke kun til beredskabet, men også til uddannelse, job og livet i al almindelighed. Brandmændene fortæller stolt om de unges udvikling og brandkadetkorpsets succes til familiefesten eller til frokost på arbejdspladsen. Deres engagement smitter, inspirerer og afføder lokal synlighed og stolthed blandt deres frokostlyttere.
Og synligheden fortsætter, for de unge fortæller vidt og bredt om de mange oplevelser i beredskabet til venner, familie, omgangskreds og lærere, og de får lysten til at lære fra sig. De går stolt ned i byen i deres brandkadet-T-shirts med rank ryg, og de deltager i ung til ung-læring på skoler eller ved andre arrangementer såsom lokale festivaler. Netop her ses også en samfundsmæssig værdi, for her opstår muligheden for at påvirke eller nå ud til andre målgrupper, og det leder videre til den femte grund til at have et brandkadetkorps.
Inklusion som sidegevinst
Den sidste – måske meget ubemærket – fordel ved et brandkadetkorps er muligheden for, at et korps afføder inklusion i beredskabet. En målgruppe, som er forholdsvis usynlig både i forebyggelsesarbejdet og underrepræsenteret blandt medarbejderne i beredskaberne, er mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. De udgør derfor nogle potentielle og uudnyttede ressourcer, men også en overset målgruppe, som er vigtig at inkludere i forebyggelsesarbejdet. Brandkadetkorpset kan være en måde at arbejde med denne målgruppe på ved målrettet at invitere unge med anden etnisk baggrund end dansk ind i det danske beredskabs fællesskab. På den måde åbnes der ikke blot en rekrutteringsdør til minoritetsgrupperne i det danske samfund, men også en mulighed for at tænke i forebyggelse via deres ’egne’ unge, for eksempel ved at uddanne de unge i at videreformidle information om forebyggelse på deres eget sprog. Beredskaberne får også en sidegevinst, for gennem de unge kan beredskaberne dygtiggøre sig og lære om de kulturelle forskelle, der gør sig gældende, når de arbejder med mennesker med en anden kulturel baggrund.
Listen er ikke udtømt
Listen over det positive udbytte ved at have et brandkadetkorps er ikke udtømt, for der kan udledes endnu flere fordele end dem, der er nævnt her. Interessen for etablering af brandkadetkorps er stor og kommer mange steder fra – blandt andet fra skoler, ungdomsskoler, SSP (skole, socialforvaltning, politi), boligsociale helhedsplaner, lokale fonde og firmaer – og selvfølgelig beredskaberne selv. Lige så mange interessenter, der er, lige så mange måder er der at sammensætte økonomien og forankringen af det enkelte korps og målgruppen.
Brandkadetter i Danmark arbejder målrettet på at højne det faglige niveau ved at tilbyde instruktører uddannelse og viden på børne- og ungeområdet, og vi gør det ud fra en ’open-door’-policy – alle er velkomne. Med en ’open-door’-policy håber vi, at der kan skabes et samlet og stærkt netværk mellem alle korps i landet uanset en eventuel specifik målgruppe. Vi arbejder på at indsamle empiri og dokumentere praksis, som kan være med til at sætte brandkadetkorpsene på den lokale kommunale og politiske dagsorden. Vores opgave er at rådgive og understøtte beredskaberne, kommunerne og andre samarbejdspartnere både før, under og efter etableringen af et korps, hvad end det handler om, hvordan økonomien kan skrues sammen mellem samarbejdspartnerne, eller hvordan man sikrer en bedre fastholdelse af de unge. Fordelene ved et korps er mange – hvorfor ikke tage fat i os nu?