Nu er vi klar til at afsløre mere om vores kommende instruktørtræf d. 29.-30. april.
Husk at tilmelde dig inden fristen udløber den 27. marts.
Vi er så heldige at have fået Rasmus Lillemose til at hjælpe os med at planlægge en rigtig spændende weekend.
Rasmus er 38 år og Brandmand i Slangerup, og har sammenlagt 10 års operativ erfaring.
Han er didaktiker fra AU og har undervist så længe han kan huske.
Rasmus er bosat i Slangerup på Sjælland og elsker at køre på mc.
I 2011 stiftede Rasmus en organisation der lavede overlevelsesture til spejdere og andre outdoorsy og ekstrem-livstils-typer, med fokus på at kursisterne skal lære centrale teknikker til håndtering af udfordrende situationer, og at mestre egne reaktionsmønstre.
Rasmus har lavet en video, der fortæller lidt mere om hvad vi skal bruge weekenden på. I kan godt glæde jer!
… på det (måske) sidste instruktørtræf?
Vi har kastet alle brikker op i luften og samlet dem til et fedt program til årets instruktørtræf!
Vi garanterer ikke at I bliver klogere, stærkere eller en bedre version af jer selv efter denne weekend. Men hvis I gennemfører dette års Instruktørtræf, vil I få jer en række færdigheder til at håndtere hverdagens uforudsete hændelser. Også når I ikke har den store, røde værktøjskasse med som instruktører for jeres brandkadetter.
I videoen herunder får du en lille smagsprøve på, hvad weekenden venter:
Vil du pleje og udvide dit netværk med brandkadetinstruktører og samarbejdspartnere fra hele landet og samtidig få nye kompetencer med hjem?
Så kom og få to gode dage med fuld valuta på den faglige front og bliv udfordret og inspireret i dit arbejde med unge i beredskabet sammen med kollegaer fra hele landet.
Instruktørtræffet er en faglig weekend for alle brandkadetinstruktører, der arbejder med børn og unge i beredskabet.
Weekenden byder på forskellige faglige oplæg med fokus på arbejdet med børn og unge i beredskabet. Herudover vil der være tid til vidensdeling og socialt samvær med kollegaer fra hele landet.
Instruktørtræffet afholdes i weekenden den
Bemærk at det er muligt at komme fredag den 28. april til aftensmad kl. 18.00 og overnatning. Vil du hellere komme lørdag, starter programmet kl. 09.00. Vi slutter søndag kl. 15.00.
OBS! Det er IKKE et krav, at du har gennemført BKI eller BKI-vedligehold for at kunne deltage.
Instruktørtræffet foregår i spejdercenteret Port Arthur på midtfyn.
Adresse:
Port Arthur
Solevadvej 5
5690 Tommerup
Deltagerprisen er 600 kr. pr. person inklusiv overnatning og forplejning.
Tilmeldingen er bindende. Du er dog velkommen til at give din plads til din kollega, hvis du efter tilmeldelsen skulle blive forhindret i at deltage. Ved udeblivelse eller afbud uden at have fundet en anden til at overtage pladsen, opkræves det fulde deltagelsesbeløb.
Tilmeldingsfrist den 27. marts.
Ved et nyt smitteudbrud af COVID-19 kan uddannelsen blive aflyst.
Læs vores Privatlivspolitik, der beskriver, hvordan vi behandler og opbevarer oplysninger i forbindelse med tilmelding.