Nyheder

24. oktober 2018

Arbejdet med unge i beredskabet fortsætter i nyt projekt

Tanken om arbejdet med unge i beredskabet lever videre, når det nye projekt ”Unge i Beredskabet” pr. 1. januar starter op. Det sker da VELUX FONDEN og Forsvarsministeriet sammen har finansieret det nye projekt. Processen mod skabelsen af et nyt projekt, er derfor godt i gang.

Selvom det med udgangen af dette år er slut med Brandkadetter i Danmark som selvstændigt projekt, så er det ikke slut med arbejdet med unge i beredskabet. Forsvarsministeriet og VELUX FONDEN bevilligede nemlig tidligere på året penge til et nyt projekt.

Det nye projekt får navnet ”Unge i Beredskabet” og starter op pr. 1. januar 2019. Det nye projekt vil tage udgangspunkt i Brandkadetter i Danmarks femårige arbejde med unge i beredskabet samt tidligere opnået viden og erfaringer.

Læs mere
18. oktober 2018

Task Force Junior og Brandkadetter samarbejder

Når ulykken er ude, er der heldigvis altid nogle på vagt. Og selvom beredskabet og politiet er meget forskellige instanser, så skal de formå at holde hovedet koldt og samarbejde internt. Derfor var det også oplagt at lave fællesøvelse mellem det nyoprettede Task Force Junior hos Frederiksberg Politi og brandkadetterne i Odsherred.

Hvad end der sker i Danmark, så er der altid medarbejdere fra beredskabet, politiet eller det præhospitale område på pletten. Derfor er der også meget fokus på det interne samarbejde mellem de forskellige instanser, der alle skal være klar til at løse en problemstilling på bedst mulig vis.

Det samarbejde forsøges nu at udvides til ungdomsniveau, hvorfor brandkadetterne i Odsherred og unge fra ’Task Force Junior’ hos Politiet på Frederiksberg i sidste uge var samlet til fælles øvelse i Odsherred.

Læs mere

12. september 2018

Godt kammerskab skaber et godt BF-stævne

Foto: Bjørn Nielsen

Ved weekendagens BF-stævne i Gråsten var 161 brandkadetter-og instruktører samlet fra hele landet for blandt andet at dyste mod andre kadetter i den traditionsrige femkamp.

Sammenhold, kammeratskab og konkurrencer. Det var tre af nøgleordene, da frivillige brandmænd og brandkadetter fra hele landet i weekenden mødtes til Beredskabsforbundet landsstævne, der i år blev afholdt i sønderjyske Gråsten.

Læs mere

22. juni 2018

Forældre ser nye sider af deres børn, når de tager brandhjelmen på

Kolding Ungdomsbrandkorps havde i sidste uge sommerafslutning for korpsets 23 brandkadetter. De unges forældre og søskende var også inviteret med, og de unge fik rig mulighed for at vise deres familier, hvad de har lært i løbet af året – og både forældre og søskende var imponerede.

Kolding Ungdomsbrandkorps tog en utraditionel metode i brug, da de ved sommerafslutningen inddragede både forældre og søskende i de forskellige brandmandsfaglige discipliner, der var omdrejningspunktet for aftenen.

Læs mere

12. juni 2018

Brandkadetternes ’far’: Det her slår en Oscar og matcher Nobels Fredspris

En meget stolt og rørt Jesper Atkinson Pedersen fik Beredskabsforbundets Hæderstegn for sit arbejde med brandkadetterne i Lolland-Falster Brandvæsen. Brandkadetkorpset på Lolland-Falster bliver udelukkende kørt af frivillige og har været en kæmpesucces siden sin opstart i 2017.

Af Per Falborg, Beredskabsforbundet
Foto: Beredskabsforbundet

”Det er det ultimative, man kan opnå. Det overgår en Oscaruddeling, og i min verden er det på lige fod med Nobels Fredspris. Man kan kun komme så langt ved at have et super stærkt hold af frivillige instruktører, forplejningsfolk m.v. bag sig. Derfor er det et hæderstegn for hele holdet bag brandkadetterne i Lolland-Falster Brandvæsen.”

Læs mere

23. marts 2018

Brandkadetter knytter bånd til weekendtræf

I weekenden var 35 brandkadetter fra Kolding, Vejle og Odsherred samlet til to spændende dage med socialt samvær og øvelser i brand og redning. Weekenden var arrangeret af brandkadetenhederne selv på baggrund af spirende venskaber både blandt brandkadetter og instruktører på tværs af de tre hold.

Selv om der er et godt stykke vej fra Nykøbing på Vestsjælland til Trekantområdet i det sydjyske, er venskabsbåndene kun blevet tættere efter weekendens strabadser. Her var 35 brandkadetter fra Kolding, Vejle og Odsherred nemlig samlet til træf i Kolding.

Læs mere