Nyheder

10. juli 2015

Brandkadetter på røgdykkerøvelse – Flere kommuner og brandvæsener får brandkadetter

Brandkadetter i Danmark er hen over sommeren på landevejene og mødes med brand- og redningsberedskaberne.

Struer, Brønderslev, Åbenrå og Lolland-Falster Brandvæsen har vist interesse og senest har Odsherred kommune indgået samarbejdsaftale med Brandkadetter i Danmark om at etablere brandkadetkorps fra 2016.

Læs mere

27. juni 2015

Brandkadetter på Folkemødet 2015

I år var Brandkadetter i Danmark for første gang en del af Folkemødet på Bornholm.

De to unge brandkadetter, Wassim og Helene, og deres instruktør Per var i anledningen taget den lange vej fra Holstebro til Bornholm for at repræsentere brandkadetterne og udbrede kendskabet blandt politikere, journalister og det almene folk.

Læs mere

29. december 2014

Velux Fonden støtter Brandkadetter i Danmark

Midlerne på 6,3 mio. kr. fra Velux Fonden er bevilget til at etablere 6 nye brandkadetkorps i Danmark over en 3-årig periode – begyndende med brandvæsenerne i Herning, Kolding, Helsingør og Vejle Kommune.

Landskontoret, Brandkadetter i Danmark, som blev stiftet 1. februar 2014 med støtte fra TrygFonden, har til formål at udbrede de gode erfaringer, som man har gjort sig i brandvæsenerne i Greve, Roskilde og København. Her har man i en årrække uddannet lokale unge til brandkadetter.

Mette Bøgevad, beredskabschef i Herning Kommune udtaler:
– Støtten fra Velux Fonden gør det muligt for Brand og Redning Herning at gøre noget for de unge i Herning Kommune; og det glæder vi os rigtig meget til at komme i gang med.

Læs mere

3. december 2014

Landets første brandkadetinstruktører er uddannet

De første brandkadetinstruktører i Danmark er netop blevet uddannet. Uddannelsen er afholdt af det nystartede initiativ Brandkadetter i Danmark, der ønsker at oprette brandkadetkorps i hele landet for alle unge mellem 10-18 år.

Læs mere

5. februar 2014

Færre brande og flere glade børn: TrygFonden støtter Brandkadetter i Danmark

Mange unge synes, at det er spændende at være brandmand – og ret helteagtigt.

Brandkadetter i Danmark skal hjælpe med at gøre det muligt for unge over hele landet at blive brandkadet og få viden og færdigheder, der støtter dem i at blive aktive og ansvarsbevidste, og som giver dem mulighed for fremtidig uddannelse indenfor brand- og redningstjenester.

Læs mere